Mon-Pensum  Traditionel ITF Taekwon-do

 

Traditionel ITF Taekwon-do klubs Mon-Pensum er bygget op over vores pensum til 9, 8 og 7 Gup.  Mon bælterne er opdelt i 6 forskellige farvet bælter, hvoraf det røde bælte også har en sort snip, der symbolisere det sidste bælte inden Sort Mon Bælte. 

Selve træningen er planlagt til at vare 55 minutter, fordelt på ca. 2/3 opvarmning og leg med motoriske og konditionsmæssige øvelser. Den resterende 1/3 vil være decideret Taekwon-do træning med simple handlinger og øvelser.  Der lægges op til at træningen varieres, så der f.eks. bruge 10 minutter på leg, 5 minutter på stande, 5 minutter med leg osv. Mon-pensummet betyder ikke, at man udelukkende lærer teknikker, der hører til sin kommende bæltegrad, men er udtryk for, hvad eleven skal kunne. F.eks. kan en elev med orange mon-bælte sagtens træne teknikker til blåt mon-bælte, men skal til bælteprøve blot kunne det, der hører til bæltegraden.

Til første bælteprøve, gult mon-bælte, skal eleverne kunne høre efter trænerens kommandoer, dvs. vænne sig til og lære disciplinen under træningen.  Derefter bygges der gradvist på, så pensum til Rødt Mon svarer til 9 Gup (gul snip).  Pensum til Rødt Mon med sort snip svarer til 8 Gup (gult bælte) og Pensum til Sort Mon-bælte svare til 7 Gup (gult bælte med grøn snip).

Til alle bælteprøver skal eleven kunne pensum til alle foregående bæltegrader. Alle bælteprøver bliver afholdt lukket, og efter hver prøve vil der være en ceremoni med bælte- og certifikat overrækkelse, hvor forældre eller familie har adgang. Når barnet bliver 9 / 10 år skal det til en regulær graduering, hvorved monbæltet konverteres til bæltesystemet Gup.

 

Download Mon Pensum

Eller du kan se med online her på vores side under menuen
"Mon Pensum" og til hvilke Mon Grad du søger.
 

 

 

 

God fornøjelse med pensummet
 
Taekwon GM Henrik Kaerdrup IX Dan